Henter kommentarer

Efter mange problemer: 'Udviklingen går nu i den rigtige retning'


Danske Bank har haft mange problemer, men nu går udviklingen i den rigtige retning.

Sådan lyder det fra investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen om Danske Banks årsregnskab, der landede torsdag morgen.

»Danske Bank har leveret et fornuftigt, men ikke prangende regnskab. Udviklingen går i den rigtige retning,« siger han.

Før skat lander resultatet cirka 400 mio. kr. under forventningen fra analytikerne, mens nettoresultatet lander lige som forventet.

Læs også: Milliardunderskud til Danske Bank

Nettorenteindtægter kommer godt ud, gebyrerne skuffer og omkostningerne ligger væsentlig over det forventede, tilføjer investeringsøkonomen.

For 2023 forventer Danske Bank, at omkostninger lander på 25-25,5 mia, hvilket er lidt over konsensus. Nettoresultatet skønnes at blive mellem 15-17 mia. kr. Aktuelt er forventningerne på 15,3 mia. kr.

»Målsætningen for 2023 bliver bekræftet. Omkostningerne er stadig for høje, og Danske Bank har flere tabsreservationer end andre. Danske Bank er på vej i den rigtige retning, men det går langsomt. Aktien er tordnet op, hvilket ikke mindst skyldes at den amerikanske sanktion nu økonomisk er fortid,« lyder det fra Per Hansen.

Danske Bank-aktien er steget med knap 17 pct. over de seneste tre måneder.

Du kan læse mere om regnskabet fra Danske Bank her.

Læs også: Storbank smadrer forventningerne

Læs også: Pengegave på vej til bankaktionærer