Efter regnskab: Her er analytikernes dom over CoreWeave-aktien


Skal du købe, holde eller sælge? Tirsdag nat dansk tid aflagde neocloud-selskabet CoreWeave regnskab. Her trodsede de markedsuroen og løftede forventningerne, som du kan læse mere om her.
Fra dagen på regnskabet og frem til i dag har 12 analytikere haft aktien under luppen, hvoraf syv har en købsanbefaling, fire en hold-anbefaling, mens en enkelt har kvitteret med en sælg-anbefaling.
Tager man et kig på analytikernes kursmål, altså det niveau, de i gennemsnit forventer, at aktien vil nå inden for de næste 12 måneder, ligger det på 110 dollar fra den nuværende kurs på 48,7 dollar.
Det indikerer et kurspotentiale på 126 pct.
Øverst på listen over de mest positive anbefalinger finder man Citizens, der har en købsanbefaling og et kursmål på 180 dollar efterfulgt af Citi med en købsanbefaling og et kursmål på 128 dollar.
Læs også: Her skuffer og overrasker Vestas' salg
I den anden ende af skalaen finder man Bernstein med den eneste sælg-anbefaling på CoreWeave-aktien og et kursmål på 54 dollar.
Dernæst følger Stifel, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 60 dollar.
Hvis du gerne vil læse mere om udviklingen af kunstig intelligens, kan du læse eventuelt 'The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma', der udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi truer med at overvælde vores evne til at kontrollere dem.
Bogen handler mindre om specifikke selskaber sammenlignet med en bog som Chip War, men gør mere ud af at advare om, at disse teknologier kan destabilisere samfund og magtbalancer, hvis de ikke reguleres.
Mustafa Suleyman argumenterer eksempelvis for behovet for en ny global tilgang til ansvarlig teknologiudvikling.
Læs også: Økonom forventer kursfald efter Vestas-regnskab: 'Under det som investorerne havde håbet på'
Læs også: Varm inflation i USA udløser rentehop - rammer 5 pct.
Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.