Onsdag aften kunne chipkæmpen Nvidia præsentere et kvartalsregnskab, der overgik analytikernes forventninger.

Aktien i selskabet er det sidste år steget 15,4 pct. og på femårsbasis er stigningen hele 826 pct. 

Umiddelbart efter at selskabet fremlagde det føromtalte regnskab, faldt aktien en smule i eftermarkedet, men et conferencecall rettede hurtigt op på tallene, og aktien lukkede i plus i eftermarkedet.

Euroinvestor har undersøgt, hvor aktien skal hen nu, og hvad de store analysehuse egentlig mener om fremtiden for Nvidia-aktien.

Ifølge Bloomberg er stemningen blandt analytikerne meget positiv med hele 79 købsanbefalinger, to hold-anbefalinger og blot én analytiker, der anbefaler at sælge. 

En købs-anbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de, at aktien kan stige med hele 54,2 pct.

De vurderer, at aktien kan gå fra den nuværende kurs på 209 dollar til 323 dollar de næste 12 måneder. 

Analysehuset som er mest positiv angående aktien er Raymond James, som har en købsanbefaling og et kursmål på 515 dollar. 

Dernæst Baird med en købsanbefaling og et kursmål på 500 dollar. 

Analytikeren fra Seaport Global er derimod ikke begejstret for aktien og har som den eneste på listen en sælg-anbefaling og et kursmål på 180 dollar. 

Du kan læse mere om regnskabet fra Nvidia lige her