Efter seneste regnskab: Så stort et potentiale ser analytikerne i Alphabet-aktien nu


Den seneste måned er Alphabet-aktien gået tilbage med 18 pct., hvor det mest markante fald skete dagen efter regnskabet 29. oktober, da aktien faldt med 13 pct. den ene dag. Samlet set i år er aktien gået tilbage med ni pct., og henover de seneste tre år er Alphabet-aktien oppe med 116 pct.
Så står Alphabet-aktien til at falde yderligere, eller er der snart et comeback i sigte ifølge analytikerne? Det har Euroinvestor undersøgt.
Siden regnskabet 28. oktober er 57 analytikere på dagen for regnskabet og frem til i dag kommet med deres bud på, hvor aktien skal hen herfra.
Alphabet står blandt andet bag Google, ligesom det også står bag verdens mest udbredte styresystem til mobiltelefoner, Android, og e-mailsystemet Gmail, AI-sprogmodellen Gemini, internetbrowseren Chrome, det sociale medie YouTube, landkortløsningen Google Maps og Waymo. Sidstnævnte udvikler teknologi til selvkørende biler.
Af de 57 analytikere er 49 kommet med købsanbefalinger og otte med hold-anbefalinger, mens ingen er kommet med sælg-anbefalinger siden 28. oktober.
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Læs også: Nvidia-topchef erkender utroskab med mulig kinesisk spion
Kigger man på analytikernes kursmål, altså det, de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, forventer de en stigning på knap 36 pct.
De vurderer, at Alphabet-aktien kan bevæge sig op mod 387,2 dollar, hvor kursen nu ligger på 284,8 dollar.
Blandt de mest optimistiske syn på aktiens fremtid finder man Mirae Asset Securities, der har kvitteret med en købsanbefaling og et kursmål på 500 dollar. Her vurderer banken altså, at Alphabet-aktien rummer et kurspotentiale på 76 pct.
Lige i hælene følger Loop Capital Markets med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 490 dollar.
Blandt de mest pessimistiske finder man Haitong International Securities samt D.A. Davidson, der begge har hold-anbefalinger og et enslydende kursmål på 300 dollar. Dermed ligger kurspotentialet på fem pct. på baggrund af deres kursmål.
Med en købsanbefaling følger President Capital Management med et kursmål på 311 dollar.
Læs også: Så er du advaret: Mandag bliver årets dyreste dag for elkunderne
Læs også: Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.