Biotekselskabet Harpoon Theraputics bliver sendt mod månen i mandagens aktiehandel.

Aktien stiger nemlig med hele 106 pct. på børsen i Frankfurt, efter nyhedsbureauet Bloomberg har berettet, at den kæmpestore medicinalmastodont Merck & Co. er i »fremskredne forhandlinger« om at købe Harpoon Therapeutics.

Harpoon Therapeutics holder til i San Francisco, USA, og selskabet udvikler lægemidler mod kræft.

Harpoon har angiveligt endnu ikke noget middel, der er godkendt til salg, og alle dets lægemiddelkandidater er fortsat i deres tidlige forsøgsstadier.

Merck har tidligere købt tre kræftmidler fra japanske Daiichi Sankyo, og i april købte Merck selskabet Prometheus for 10,8 mia. dollar.

Læs også: Dansk topchef: Stor del af befolkningen vil være på fedmemedicin om 50 år

Læs også: Stort dansk selskab får ordre på 380 mio. kr.