Henter kommentarer

Efter voldsom nedsmeltning: Nu erkender de sig skyldige


To ledende medarbejdere tilknyttet den konkursramte kryptobørs FTX har erkendte sig skyldige i flere af anklagepunkterne imod dem.

Der er tale om Gary Wang, der er medstifter af FTX og Caroline Ellison, der sad som direktør for hedgefonden Alameda Research, skriver CNN.

Alameda Research er medstifter og tidligere topchef i FTX Sam Bankman-Frieds krypto-hedgefond.

Læs også: Realkreditgigant: 6-procentlånet kan få et comeback en af de kommende dage

Hedgefonden spillede en central rolle i det svindelnummer, som de alle er anklaget for at være en del af.

Ifølge anonyme kilder, som nyhedsbureauet Reuters har været i kontakt med, er der under uroen i FTX forsvundet kundeværdier for mindst 7,2 mia. kr.

Kilderne oplyser videre, at Sam Bankman-Fried havde overført for omkring 72 mia. kr. af kunders midler til sin krypto-hedgefond, Alameda Research.

Læs også: Danske Bank-strateg: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. nu

Gary Wang og Caroline Ellison har erkendt sig skyldige i at have spillet en rolle i flere tilfælde af sammensværgelser og bedrageri i den store svindelsag, der fik kryptobørsen til at kollapse.

Sam Bankman-Fried hævder selv, at han ikke vidste, at svindelnummeret foregik.

Han er selv blevet anklaget for at have indsamlet mere end 1,8 mia. dollar fra investorer, hvorefter han har gemt risikoerne. Derudover har han skjult FTXs samarbejde med hans egen krypto-hedgefond Alameda Research for investorerne.

»Vi hævder, at Sam Bankman-Fried har bygget et korthus på et grundlag af bedrag, mens han fortalte investorer, at det var en af ​​de sikreste bygninger inden for krypto,« sagde formand for The Securities and Exchange Commission, SEC, Gary Gensler i en erklæring.

Sam Bankman-Fried er 30 år gammel og søn af to professorer i jura ved det anerkendte universitet Stanford.