Hvordan sletter jeg Facebook og Instagram?

Det spørgsmål stiller flere og flere amerikanere angiveligt sig selv i disse dage. 

I den forløbne uge meddelte Mark Zuckerberg, chefen for Meta, som ejer blandt andet Facebook og Instagram, at hans virksomhed dropper deres faktatjekkere.

Tidligere har ansatte i netop den funktion modereret brugernes indhold og sorteret det værste og mest grænseoverskridende indhold fra. 

Læs også: Lau Svenssen om sin største aktie: Ser stigning på 61 pct. i stærkt marked

Men det er altså slut nu.

Mark Zuckerberg mener, at »faktatjekkere har været for partiske og ødelagt mere tillid, end de har skabt.«.

I stedet vil selskabet indføre et system, der minder om det hos det sociale medie X, hvor opslag kan blive tilføjet bemærkninger fra andre – såkaldte »community notes.«

Kritikere ser det nye tiltag fra Meta som et forsøg på at imødekomme kommende præsident Donald Trumps ønsker og dermed undgå politiske repressalier fra den nye administration. 

Mange brugere frygter, at de nye tider på de sociale medier vil gøre det nemmere at sprede misinformation og hadefuldt indhold. 

Læs også: Strateg peger på billige kvalitetsselskaber i C25

Det har ifølge mediet Tech Crunch fået et stort antal amerikanske brugere til at undersøge, hvordan de gør sig fri af Zuckerbergs medier. 

I hvert fald er søgningerne efter, hvordan man annullerer og sletter Facebook-, Instagram- og Threadskonti, steget eksplosivt i USA efter nyheden fra Zuckerberg. 

Det har ifølge mediet også provokeret mange, at CEOen, da han meddelte nyheden, kaldte sin virksomheds tredjeparts faktatjekkere for 'for politisk partiske' til hans version om 'ytringsfrihed.'

Hvis du også har fået lyst til at droppe Facebook, så har Tech Crunch en udførlig guide til, hvordan du gør.

Du kan læse den i sin helhed her

Artiklen er oprindeligt udgivet af B.T.

Læs også: Regnskaber på vej: Strateg ser købsmulighed i denne sektor

Læs også: Titusindvis af boligejere på pinebænken: Forpassede de lige gylden mulighed?