Har du spillet Lotto i weekenden i Hvidovre eller Espergærde, skal du nok læse videre. 

Danske Spil venter stadig på at høre fra de to personer, der i weekenden blev udtrukket som de heldige vindere af hver sin million i Lottos ekstratrækning kaldet 'Millionærchancen'.

Det skriver spiludbyderen i en pressemeddelelse. 

Den første millionkupon blev købt i Meny i Espergærde – og der er ingen gevinst på kuponen, så det er derfor ikke nok at tælle rigtige vindertal. 

Kuponen skal tjekkes i Danske Spils app, eller køres gennem maskinen nede i kiosken, lyder det.

Det samme gælder for den anden kupon. Den er blevet købt i Føtex Friheden i Hvidovre.