Et markant fald i omsætningen.
Det er hvad, det danske selskab Asetek, der blandt andet sælger hardware til gaming, kan berette om i et dugfrisk regnskab for årets andet kvartal.
Således lander omsætningen på 12,7 mio. dollar mod 24,5 mio. dollar i samme periode sidste år.
Udviklingen skyldes primært lavere efterspørgsel efter selskabets liquid cooling-produkter, fremgår det af regnskabet.
Virksomhedens SimSports-afdeling har dog performet efter selskabets egne forventninger. Her er der omsat for 1,7 mio. dollar i det forgangne kvartal, som dog er en nedgang fra 2,4 mio. dollar i forhold til samme periode sidste år.
Det skyldes dog usædvanligt høje indledende leverancer til en stor forhandler, kan man læse i regnskabet.
Virksomhedens bundlinje er også presset, med en justeret EBITDA på blot 0,2 mio. dollars for andet kvartal, sammenlignet med 6,2 millioner dollars i samme kvartal sidste år.
Asetek har i juli sænket forventningerne til 2024 og regner nu med en samlet omsætning på 52-55 mio. dollars, hvilket er et fald på 28 pct. til 32 pct. i forhold til 2023.
For at imødegå de økonomiske udfordringer er der igangsat omkostningsbesparelser, som forventes at spare omkring 3 mio. dollars årligt med fuld effekt fra første kvartal 2025.
Asetek-aktien er siden årsskiftet nede med over 50 pct. Tirsdag kort efter offentliggørelsen af kvartalsregnskabet, stiger aktien 0,1 pct.
Læs også: Storbank indleder dækning af C25-selskab: Ser stort potentiale og mener aktien er værd at købe
Læs også: Storbank gør status på turbulent uge: Her skal boligejernes renter hen


Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.