Ejerkredsen bag Falck overvejer mulighederne ved et eventuelt frasalg heriblandt en mulig børsnotering.

Det er et frasalg, som ville give Falck en værdi på godt 11 mia. kr., skriver Bloomberg, der har snakket med kilder med kendskab til overvejelserne.

Falck er bedst kendt for sine ambulance og brandslukningsservice, og selskabet har over 3.000 ambulancer og andre udrykningskøretøjer i 11 forskellige lande, ifølge mediet.

Selskabet har været børsnoteret en gang før, og det var i 1995. Falck blev sidenhen opkøbt af investeringsfonden Nordic Capital i 2004.

Ejerkredsen består i dag af Lundbeckfonden (57,77 pct.), KIRKBI (27,92 pct.) og Tryghedsgruppen (14 pct.), fremgår det af Falcks hjemmeside.

I et interview til Børsen har topchef i Falck, Jakob Riis, tidligere udtalt, at målsætningen for Falck er at kunne blive børsnoteret på et eller andet tidspunkt, men der er stadig nogle benspænd på vejen.

»Vi mangler at se, at vi får en jævn vækst, og vi mangler at se, at vi tager et skridt væk fra det niveau, som vi indtjeningsmæssigt ligger på lige nu,« fortalte Jakob Riis i november 2023.

Læs mere: Streaming-gigant hæver prisen: Det kommer det til at koste

Læs mere: Charterferien kan blive dyrere: Dansk feriefavorit overvejer nyt indgreb mod turister

Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Resultatet bliver offentliggjort i en video på Euroinvestor og BT. Send os en mail redaktion@euroinvestor.dk med et screenshot af din portefølje, et billede af dig selv samt kontaktoplysninger, og hvad du ønsker, vores eksperter skal hjælpe dig med.