Ekspert advarer danskerne: Forbered jer på større stigninger og dybere dyk i danske aktier


Danske investorer skal forberede sig på, at danske aktier vil stige kraftigere og falde kraftigere i fremtiden.
Sådan lyder advarslen fra Roel Beetsma, der er professor i makroøkonomi ved University of Amsterdam og som har gransket danske pensionskassers investeringer, skriver Børsen. Vi ser lige nu en trend, hvor danske pensionskasser flytter milliarder af kroner til USA, fordi de kan tjene mere der.
Tidligere købte de ellers danske aktier, når aktiekurserne faldt, og var med til at holde markedet stabilt. Men uden den hjælp vil danske aktier svinge mere i pris og samtidig blive billigere.
»Pensionskasser er særligt værdifulde investorer, fordi de investerer langsigtet og er stabile ejere. Et skifte, hvor pensionskasserne rykker ud af danske aktier, kan derfor godt gøre danske aktier billigere og mere volatile, fordi de stabile investorer fylder mindre,« siger han til Børsen.
Læs også: Sådan ville storbank handle techkæmper efter regnskab
Læs også: Sundhedsinvestor kalder det en ridse i lakken: Slukker håb hos investorerne