To ting oplyser Sarah Ophelia Møss, der er sociolog og ekspert i 'finansiel inklusion', som de vigtigste måder at tage et skridt videre med sin økonomi.
Hvis man eksempelvis ønsker at spare en bestemt mængde penge op eller gerne vil tidligt på pension, så er det nogle helt essentielle råd hun giver videre.
Det gør hun i det seneste afsnit af Spar kassen, hvor hun forklarer principperne bag FIRE-bevægelsen, som er en gruppe, der søger frihed gennem deres økonomi.
Sarah Ophelia Møss siger, at der er to gode tricks, man kan gøre for bedre at sikre sig at nå sine økonomiske mål.
»Det bedste råd i forhold til at blive økonomisk fri er, at man har en holdbar adfærd,« lyder det fra Sarah Ophelia Møss.
»Altså så vi sætter nogle mål, som er realistiske for os selv – ikke for andre. For vi er jo super individuelle. Det er vigtigt, at vi sætter nogle rammer, vi kan holde ud at blive i.«
Det andet råd, hun giver, handler til gengæld om det, man kan få fra en god sparringspartner. Hun foreslår, at man har nogle til at hænge en op på ens mål.
»Så i stedet for en fitness-buddy, så kan man have en finance-buddy,« spørger vært Marie Milling, hvortil eksperten slutter med et 'lige præcis'.
Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.
