Henter kommentarer

Ekspert holder øje med dette signal


Foto: SIMON DAWSON
Vis mere

Skal du købe aktier eller sælge dem, du allerede har?

Det er formodentlig et spørgsmål, som adskillige investorer har stillet sig selv de sidste par dage. Sidste uge var en brutal uge for aktier verden over, mens en lang række aktier gik i grønt mandag.

Hvis du er fristet til at købe lige nu, så har viceformand Randy Frederick fra Schwab Center for Financial Research en tommelfingerregel, der kan være værd at have in mente.

Vent indtil aktierne har to solide dage oppe. Så er du i det mindste gået ind, efter der er kommet en smule momentum, hævder han.

Læs også: Teknisk analytiker: Det skal du holde øje med

Det er umådelig svært at ramme bunden, og mindst lige så svært at lade være med at købe, når aktierne pludselig er i grønt efter flere dage i rødt. Med to virkelig gode dage oppe, så er vi imidlertid stadig lavere, end vi var, da aktierne bragede nedad i første omgang, påpeger Randy Frederick.

»Folk er nødt til at være lidt forsigtige og vente. Vi ved ikke, hvor bunden kommer til at være, men det føles ikke, som om den er der endnu. Det er for risikabelt at gå efter slagtilbud og købe i øjeblikket, men det er ikke ensbetydende med, at man skal gå i panik og sælge ud,« udtaler Randy Frederick.

Millionærklubbens Lars Persson, der selv er teknisk analytiker, fortæller, at det ikke er en tommelfingerregel, som han er bekendt med. Han foretrækker derimod at handle på ugebasis, fordi der er meget 'tyngde' bag trenden. Du kan læse mere om teknisk analyse her.

Læs også: Lau Svenssen: Smerten er ikke overstået - så langt skal vi nok ned

Læs også: Advarer mod køb - tror vi får nyt fald