De finansielle markeder er midt i et markant skifte.
Investorerne har skiftet fokus fra centralbankernes næste træk til kunstig intelligens som den nye kursdriver. Problemet? Begejstringen har løbet foran virkeligheden.
I takt med at milliardinvesteringerne vokser, melder tvivlen sig: Hvem tjener egentlig pengene? Det forklarer Mads Bech Flarup, Portfolio Manager i Sampension. Han henviser til, at investorerne tidligere var optaget af ét spørgsmål: Hvornår kom næste rentenedsættelse?
»Indtil for ganske nylig indregnede markedet næsten udelukkende gevinsterne, men i langt mindre grad omkostningerne og risikoen for, at afkastet ved AI viser sig lavere eller mere ujævnt fordelt end håbet.«
I dag er billedet langt mere uklart.
Den amerikanske centralbank har efter tre rentenedsættelser i 2025 holdt renterne i ro. Opmærksomheden har flyttet sig til, hvilke økonomiske betingelser der overhovedet skal være opfyldt, før nye lempelser bliver mulige.
I Europa er signalerne tilsvarende afdæmpede. Centralbankerne navigerer fra møde til møde i et kaotisk landskab præget af geopolitisk uro, handelsusikkerhed og fortsatte inflationsrisici. Pengepolitikken er trådt i baggrunden som den klare drivkraft for aktiemarkederne.
I stedet har AI overtaget rollen som det samlende tema. Teknologien bliver i vid udstrækning brugt som forklaring på både forventet vækst, stigende indtjening og de høje værdiansættelser på aktiemarkedet. Men netop her opstår en central udfordring, forklarer han.
AI er ikke blot en softwarehistorie – det er en kapitaltung værdikæde. Investeringer i datacentre, energi, chips og digital infrastruktur skal foretages længe før indtjeningen materialiserer sig, påpeger Mads Bech Flarup .
»Indtil for nylig har markedet primært fokuseret på potentialet og gevinsterne, mens omkostningerne og risiciene i mindre grad er blevet indregnet.«
Det er dog ved at ændre sig.
Hvor AI tidligere løftede stort set alle selskaber med blot en vis eksponering mod temaet, ser investorerne nu mere nuanceret på markedet. Fokus er i stigende grad rettet mod, hvem der faktisk formår at omsætte AI til konkret forretning – og hvem der investerer massivt uden en tydelig vej til afkast.
»Teknologiske skift er sjældent neutrale. De skaber vindere og tabere – tænk Blockbuster vs. Netflix – og den proces er først for alvor ved at blive indregnet nu.«
Udviklingen forstærkes af en høj koncentration i aktiemarkedet. En relativt lille gruppe teknologiselskaber har stået for en uforholdsmæssig stor del af kursstigningerne, hvilket gør markedet mere sårbart, hvis netop disse selskaber skuffer.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at aktiemarkedet står foran et markant fald. Tværtimod kan 2026 sagtens blive et år med solide afkast – men det kræver, at den økonomiske aktivitet bredes ud.
»Spørgsmålet for 2026 er derfor relativt enkelt: Hvis AI ikke længere kan drive aktiemarkedet højere alene, hvad tager så over,« lyder det fra Mads Bech Flarup.
Svaret er ifølge ham mere jordnært end de senere års fortællinger. Det kræver fremgang i den brede økonomi. Investeringer, forbrug og indtjening skal løftes på tværs af sektorer – ikke kun i og omkring AI-økosystemet.
Hvis det sker, kan aktiemarkedet fortsat levere pæne afkast, selv hvis AI-euforien aftager, påpeger Mads Bech Flarup:
»Gør den det omvendt ikke, bliver markedet mere følsomt over for selv mindre skuffelser.«
For investorerne peger det for porteføljeforvalteren at se på et klart skifte i fokus. Mindre vægt på fortællinger og forventninger – og større fokus på dokumenteret indtjening, robuste forretningsmodeller og rimelige værdiansættelser.
2026 tegner dermed til i højere grad at blive et år drevet af reel vækst og indtjening – frem for gode historier, understreger man hos Sampension.