På trods af weekendens nyheder om amerikansk told, så vil der ikke opstå bølgegang på aktiemarkedet mandag.

Sådan lyder det fra en række eksperter, som dagbladet Børsen har snakket med.

»Jeg tror, vi får et meget afmålt europæisk aktiemarked. Måske en svagt negativ start, fordi vi er gået fra 10 til 15 pct. på gengældelsestolden. Men overordnet set vil investorerne tage det i stiv arm,« siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank.

Han henviser her til, at Donald Trump fredag annoncerede en global straftold på 10 pct., som han lørdag satte op til 15 pct.

Det kom i kølvandet på, at den amerikanske højesteret fredag afgjorde, at en lang række af de toldsatser præsidenten indførte i 2025 var ulovlige.

Læs også: Trump hæver global told til 15 procent

Læs også: Trumps told er ulovlig: 'Det er en historisk afgørelse, der kan få stor betydning'