Gaslækagerne på Nord Stream 1-gasledningen er blevet bekræftet som sabotage.
Men nu peger flere russiske eksperter og efterretningseksperter på, at det sandsynligvis er sabotage begået af Rusland, og det er skabt til at sende en besked til vesten.
Det skriver Business Insider.
Eksperterne advarer om, at den russiske præsident, Vladimir Putin, sandsynligvis vil beordre flere lignende former for krigsførelse, mens hans styrker kæmper i Ukraine.
Læs også: Sverige giver områder ved gaslæk status af gerningssted
En tidligere amerikansk senior efterretingsofficer, Andrea Kendall-Taylor, der ledede strategiske analyser af Rusland for National Intelligence Council fra 2015 til 2018, har udtalt til Business Insider, at hun mener, at gaslækagen var et resultat af sabotage fra Rusland.
Hun tilføjer, at med denne handling 'sender Rusland et signal til vesten om, at de har en lang række af ukonventionelle værktøjer, der kan bruges til at forstyrre og forlænge smerten så længe, at vesten støtter Ukraine.'
Andrea Kendall-Taylor beskriver sabotagen som et 'advarselsskud' fra Kreml.
Skal vi så forvente, at lignende hændelser vil fortsætte med at ske? Bestemt, lyder svaret fra hende, og hun understreger, at Ruslands problemer på slagmarken i Ukraine er direkte forbundet til sabotagen.
Læs også: Ikke set siden 2008: 'Vi er vidne til et uheld i slowmotion'
Læs også: Storbank: Disse 9 virksomheder har en vigtig ting til fælles


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner