Wall Street strutter af optimisme over en af de absolutte nøglespillere i kunstig intelligens-boomet. Efter endnu et kvartal med vild vækst og overtrufne forventninger ser analytikerne et massivt videre kurspotentiale i aktien, der i forvejen er steget med 248 pct. siden årets start og hele 1.446 pct. over de seneste fem år.

Blandt 39 analytikere, der har opdateret deres vurderinger efter regnskabet, er opbakningen nærmest entydig: 38 anbefaler at købe, mens blot en enkelt anbefaler at holde aktien. 

I gennemsnit forudser analytikerne, at kursen skal stige med 45 pct. over de næste 12 måneder – fra de nuværende 1.097 dollar op til 1.589 dollar – mens det mest optimistiske analysehus forudser, at aktien kan fordobles i værdi.

Der er tale om chipselskabet Micron Technology, som befinder sig i absolut centrum af den AI-flaskehals, der lige nu driver markedet.

Hele 38 ud af de 39 analytikere har en købsanbefaling på aktien, mens kun en enkelt har en hold-anbefaling. Ingen er dermed kommet med en sælg-anbefaling på aktien.

Her er der tale om aktien i chipselskabet Micron Technology, som analytikerne nu forudser kan stige markant inden for de næste 12 måneder.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de altså, at aktien kan stige med hele 45 pct.

De vurderer, at Micron-aktien kan bevæge sig op på 1.589 dollar, hvor kursen nu ligger på 1.097 dollar.

Læs også: Ulrik har scoret 10.000 uden at løfte en finger

Øverst på listen over købsanbefalinger på Micron-aktien er finanshuset Melius Research, der har en købsanbefaling og et kursmål på 2.200 dollar. Her ser analysehuset for sig, at Micron-aktien kan stige med 100 pct. inden for de næste 12 måneder.

Herefter følger Susquehanna, Barclays og Cantor Fitzgerald med købsanbefalinger og et enslydende kursmål på 2.000 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man Goldman Sachs med den eneste hold-anbefaling og et kursmål på 1.250 dollar. Her vurderes aktien at have et kurspotentiale på 14 pct. over de kommende 12 måneder.

Hvis du gerne vil være klogere på Micron, Intel, Nvidia, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Ekspert om historisk skifte: En af de mest markante forskydninger i dansk privatøkonomi

Læs også: Carlsberg får grønt lys til børsnotering i Indien

Millionærklubben

Torsdag bød på udsalg på de europæiske aktiemarkeder, men udsalg giver som bekendt også gode muligheder for komme ind i aktier, der før fløj højt. Millionærklubben tjekker de gule priser og debatterer, hvilke der er mest interessante, når aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen og chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen, debatterer den aktuelle stemning og svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel.