Eli Lilly får godkendt nyt diabetesmiddel


Det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly har fået godkendt et nyt insulin-middel til type-2 patienter med diabetes hos de amerikanske myndigheder FDA.
Der er tale om midlet Onswik, en ugentlig basisinsulin, der er udviklet til at levere et stabilt basisinsulin-niveau over en hel uge.
- I over et århundrede har Lilly udviklet insuliner, der har transformeret diabetesbehandlingen for millioner af mennesker verden over, men forsinkelser i at opstarte behandlingen samt byrden ved daglige indsprøjtninger kan have en reel indvirkning på patienternes dagligdag med type 2-diabetes, udtaler Kenneth Custer, der er koncerndirektør i Eli Lilly i en meddelelse.
- Onswik tilbyder en ny ugentlig basisinsulin-valgmulighed for patienter og afspejler vores fortsatte engagement i at levere innovative behandlingsmuligheder, der øger valgfriheden og giver større fleksibilitet i, hvordan folk håndterer type 2-diabetes.
Eli Lilly-aktien er steget med 7 pct. i år indtil videre.