Ugens første børsdag bød på kursfald til C25-indekset, der faldt tilbage med 0,3 pct.
Toppen af indekset indtog Ørsted-aktien, der steg 5,7 pct.
Også Bavarian Nordic-aktien steg mandag og placerede sig i toppen af indekset. Aktien har blandt andet fået medvind af en løftet anbefaling fra DNB Carnegie, der nu har en købsanbefaling på aktien mod før en 'hold'-anbefaling.
Aktien lukkede 4,3 pct. højere.
Novo Nordisk gjorde sig igen bemærket. Denne gang kunne Bloomberg berette, at selskabet underbyder konkurrenten Eli Lilly, når det gælder fedmemedicin til kunder, der betaler kontant.
Fra i dag vil der supersællerterne fra Novo Nordisk, fedmemidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic, blive solgt for 199 dollar om måneden, lyder det ifølge mediet fra Novo selv.
Prisen gælder de første to måneder, hvorefter man vil kunne købe midlerne via forbrugerportalen NovoCare for 349 dollar om måneden.
Det er 30 pct. lavere end den nuværende selvbetalingspris og mathcer prisen for Eli Lillys laveste dosis af fedmemidlet Zepbound, men er lavere end ærkerivalens højere doser.
Mandag har bestyrelsesmedlem Stephan Engels købt Novo-aktier for lidt over 2 mio. kr. ifølge en børsmeddelelse.
Novo-aktien lukkede i en stigning på 0,5 pct.
Dagens vindere i C25:
Ørsted +5,7 pct.
Bavarian Nordic +4,3 pct.
Zealand Pharma +2,1 pct.
NKT +1,4 pct.
Royal Unibrew +0,7 pct.
Dagens tabere i C25:
GN Store Nord -3,6 pct.
Pandora -3,5 pct.
Coloplast -2,6 pct.
Demant -1,6 pct.
Carlsberg -1,5 pct.

