Tesla-stifter Elon Musk har øget sin formue med svimlende 490 milliarder kr. siden Donald Trumps valgsejr. 

Det har bragt den amerikanske, kontroversielle forretningsmands formue op på 2240 milliarder kr. Stigningen skyldes primært Teslas aktiekurs, der har været rødglødende, skriver CNBC.

Aktien er steget med 39 pct. de sidste fire dage, hvilket har løftet selskabets markedsværdi til over en billion dollar.

Læs også: Dansk investeringsfond har Nvidia – men det er ikke den bedste i porteføljen

Musk har investeret over 910 millioner kr. i at støtte Trumps valgkamp, og indsatsen har allerede vist sig lukrativ. Med Trumps sejr har Musk nu en formue, der ligger næsten 630 milliarder kr. over Larry Ellison, som er verdens næstrigeste person og en nær ven af Musk. 

Ellison, en republikansk donor og tidligere Tesla-bestyrelsesmedlem, har også set sin formue vokse med Trumps sejr, da Oracle-aktien steg 10 pct., hvilket øgede hans rigdom med cirka 140 milliarder dollar.

Millionærklubben byder torsdag d. 21. november indenfor til en snak om, hvorvidt det er tid til at plukke enkeltaktier eller investere bredt i aktieindeks. Flere aktivt forvaltede fonde ser ud til at have svært ved at slå markedet. Det har fået pensionskasser og andre pengestærke investorer til at rette blikket mod passive strategier. Men giver det bare endnu bedre muligheder for investorer, der rent faktisk formår at slå markedet år efter år? I panelet kan du møde Ole Søeberg, investor og introducer hos Brock Milton Capital, Peter Garnry, investor og tidligere chefstrateg hos Saxo Bank og Joakim Brüchmann, CEO og co-founder af Pluto Markets. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer