Teslas' bestyrelse godkendte en midlertidig tildeling af 96 mio. aktier til topchefen for den amerikanske elbilproducent, der skal sikre, at han fortsætter på posten.
Det svarer til en gave på 188 mia. kr.
Det skriver Bloomberg News ifølge en officiel indberetning. Tesla-bestyrelsen lægger vægt på vigtigheden af at beholde Elon Musk som frontfigur og beskriver tildelingen som et første skridt i en "god tro"-betaling til topchefen, som de mener er en del af en udtalt aftale:
»Når alt kommer til alt, så er en aftale er en aftale.«
Aktietildelingen kommer, efter en tidligere kompensationspakke, der var over 50 mia. dollar værd - svarende til 322 mia. kr. - blev kendt ugyldig af en dommer.
Afgørelsen er i øjeblikket under appel. Forslaget understreger Elon Musks kontrol over Tesla og skal sikre, at han fortsat leder bilproducenten i den nærmeste fremtid.
Tesla-aktien stiger 2,4 pct.
Elon Musk har været Teslas administrerende direktør siden 2008.

