Rigmanden Elon Musk og en række øvrige investorer prøver at købe selskabet OpenAI, der står bag ChatGPT.
Det skriver en lang række af medier herunder nyhedsbureauet Reuters.
Gruppen er kommet med et bud på over 700 mia. kr. for hele selskabet med alle aktiver.
Det ser dog ikke umiddelbart ud til, at deres forsøg kommer til at lykkes. I hvert fald har chefen for OpenAI Sam Altman afvist buddet i et opslag på det sociale medie X, som er ejet af Elon Musk
Han skriver: Ellers tak, men vi vil købe Twitter for 9,74 mia. dollar, hvis du vil have det.
Før Elon Musk købte det sociale medie gik det under navnet Twitter.
Den kendte rigmand Elon Musk har tidligere været en del af OpenAI. Han var nemlig med til at stifte selskabet sammen med Sam Altman tilbage i 2015.
Læs også: Novonesis i milliardhandel
Læs også: Christian investerer i særlige udbytteaktier: 'Man kan både få i pose og sæk'

