Henter kommentarer

Elon Musk har kurs mod at blive verdens første billionær


 
I videoen ovenfor kan du se mere om Nasdaq-indekset
Vis mere

Elon Musk er blevet verdens rigeste mand af at stifte elbilselskabet Tesla, men det er hans rumprojekt SpaceX, der kan gøre ham til den første billionær i verden.

Det vurderer den amerikanske storbank Morgan Stanley ifølge Bloomberg.

Ifølge Morgan Stanley-analytikeren Adam Jonas, udfordrer SpaceX »enhver forudfattet forestilling om, hvad der er muligt – også tidsmæssigt – hvad angår raketter, køretøjer og dertilhørende infrastruktur.«

Elon Musk stiftede SpaceX tilbage i 2002, og formålet med det ikkebørsnoterede rumfartsselskab er, at bringe mennesker og materialer til månen og til Mars.

SpaceX udgør i øjeblikket omkring 17 pct. af Elon Musks samlede formue, der ifølge Bloombergs Billionaires Index lyder på 241,4 mia dollar.

Læs også: Her er de bedste film og serier om finansielle dramaer nogensinde

Læs også: Nordnet: Stærkt og solidt Nordea-regnskab