Dette kvartals regnskab har givet liv og glade dage på det danske aktiemarked, på trods af krige og kriser. 

I dagens afsnit af Millionærklubben fælder Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, og Per Juul, aktiechef i Juul Value Investment, dom over nogle af de helt store danske virksomheder efter regnskabssæsonen, og diskuterer om de mange positive resultater kan vække appetit fra udlandet. 

»Det har været en af de bedste danske regnskabssæsoner jeg kan erindre, jeg er selvsagt begejstret for Vestas, men også Netcompany og BioMar,« siger Lars Persson. 

»Vi er trådt ind i en ’new normal’, hvor markedet har trodset krigene og bevist, at en normalisering af verdenstilstanden slet ikke var nødvendig for at få kurserne til at stige igen , modsat hvad man ellers længe har snakket om,« lyder vurderingen fra Lars Persson. 

Det kan have betydning for udenlandsk interesse i det danske marked, forudsiger Per Juul. 

»De store udenlandske investorer er muligvis på vej tilbage efter de seneste regnskaber. Det er nemlig underligt, at det danske marked har været i skammekrogen, når vi så store selskaber som Vestas, Mærsk, og DFDS

»Der er jo ikke noget bedre end gode regnskaber og gode resultater,« understreger Per Juul. 

Du kan høre det, og meget mere i dagens afsnit af Millionærklubben. 

Millionærklubben

Det går godt for de danske børsnoterede selskaber, og enhver bekymring om geopolitisk uro, inflation eller højere renter bliver gennem den igangværende regnskabssæson tilsyneladende gjort til skamme. Men får det udlandet til igen at skue mod Danmark? Det spørgsmål vender Millionærklubben i studiet med Lars Persson og Per Juul, der også svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel