Godmorgen og velkommen til ugens sidste børsdag.

Et ellers flot regnskab fra chipkæmpen Nvidia var ikke flot nok til investorerne, der sendte Nvidia og andre chipaktier markant ned i torsdagens handel, hvilket kostede hele det teknologitunge Nasdaq-indeks med et minus på 1,18 pct.

Dog lukkede en af de andre ledende amerikanske indeks Dow Jones fortsat i plus, grundet positive signaler om fremskridt i USAs snakke med Iran, skriver Bloomberg News. 

Fredag venter vi herhjemme friske tal fra biotekselskabet Gubra og it-selskabet Trifork.

Dagens finansielle overblik starter i Asien, hvor dagens børshandel er i gang:

De kinesiske aktier bliver mere værd her til morgen, når man ser på Hang Seng-indekset, som stiger med 0,75 pct.

De japanske aktier ligger stille omkring nullet her til morgen, når man kigger på Nikkei-indekset.

Hjemme i Europa står de europæiske aktier til at åbne fladt, hvis man læner sig op ad futures for Euro Stoxx 50-indekset.

De amerikanske aktier står til at blive mindre værd. I hvert fald indikerer futures for de tre ledende indeks Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq lige nu små fald på mellem 0,17 og 0,45 pct.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 65,4 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 70,8 dollar. pr. tønde. 

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldet handler nu til en pris på på 5187 dollar pr. ounce. Siden årsskiftet er guldprisen oppe med 20 pct.

Kryptovalutaen bitcoin er sendt ned med 0,8 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed nu 67.845 dollar.

Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.