Aktien i den kendte læskedrikkæmpe Coca-Cola har nærmest ligget fladt siden 2024 blev skudt igang. 

Zoomer man mere ud, lyder fremgangen de seneste fem år på 25,78 pct. 

Spørgsmålet er, hvad udsigterne for aktien er fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Coca Cola-aktien, så er de positive i deres syn på Coca-Cola-aktien.

Læs også: Nedtur til amerikanske aktier

Der er ifølge Bloomberg 28 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 21 en købsanbefaling, mens 7 analytikere har en hold-anbefaling. Ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 12,5 procent.

De vurderer, at aktien kan bevæge sig imod 66,23 dollar, fra den nuværende kurs på 58,87 dollar. 

Blandt dem, der er mest positive over for Coca-Cola-aktien, finder man finanshuset HSBC. Her har man en købsanbefaling og et kursmål på hele 74 dollar. Et lignende synspunkt har de hos Wells Fargo, som også har en købsanbefaling og et kursmål på 70 dollar. 

I den modsatte ende af skalaen finder man DBS Bank, som har en hold-anbefaling og et kursmål på 58 dollar. Lignende toner finder man hos finanshuset Goldman Sachs, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 60 dollar. 

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Coca-Cola-aktien, skal du ifølge analytikerne beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen. 

Coca-Cola blev grundlagt i 1886 og er verdens største ikke-alkoholholdige drikkevarevirksomhed, og har en stærk portefølje på 200 mærker.

Coca-Cola blev grundlagt i 1886 og er verdens største ikke-alkoholholdige drikkevarevirksomhed, og har en stærk portefølje på 200 mærker. Selskabet sælger læskedrikke, der bærer Coca-Cola og licenserede mærker i mere end 200 lande og regioner globalt.

Læs også: Storbank ser kæmpe potentiale i europæisk gigant

Læs også: Tesla sender ny udgave af supersællert på gaden: 'Det hjælper lidt'