Henter kommentarer

En særlig finte kan sikre dig en lavere rente, når du optager lån


 

Hvis du lige nu er i markedet efter et F1-lån, så lyder renten på 4,6 pct. hos blandt andet Realkredit Danmark.

Men med en særlig lånefinte kan du undgå den høje pris, skriver Finans

Den høje rente skyldes nemlig, at den næste rentefinansiering allerede sker ved udgangen af året, og du kan derfor vælge at optage et F1-lån med skub, hvor du altså først har rentefinansiering den 1. januar 2025, som giver en restløbetid på lidt mere end 12 måneder og dermed flere måneder at fordele udgiften til kursfradrag ud på.

»Et F1-lån med skub kan være en god ide, hvis man gerne vil fastholde F1 fremadrettet og ikke skal lave et profilskifte fra F2 til F1 på et senere tidspunkt,« forklarer Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark, til Finans. 

Læs også: Storbank med ny forudsigelse: Sådan kommer prisen på din bolig til at udvikle sig

De seneste år har budt på nogle vilde udsving for boligrenterne.

I begyndelsen af 2021 lød renten på et 30-årigt fastforrentet lån på 0,5 pct., hvilket et år senere var steget til 1,5 pct. 

I løbet af 2022 steg renterne, så man i slutningen af september kunne åbne for 6-procentlånet.

Senere faldt renten dog tilbage, og da 2023 startede var det toneangivende lån 4 pct. Renterne steg igen, og i skrivende stund er 5-procentlånet det toneangivende.

Dog er kurserne nu faldet så meget tilbage, at realkreditinstitutterne kunne åbne et 6-procentlån. 5-procentlånet med afdrag ligger nemlig nu i kurs på 97,7.

Læs også: Så meget billigere er dit boliglån på grund af Novo Nordisk

Læs også: 'Ro på': 8 ud af 10 boligejere kan ånde lettet op