Henter kommentarer

»En succesfuld start« på året sikrer vækst til kabelkoncernen NKT


En god start på året med vækst i salget.

Det er, hvad kabelproducenten NKT kan løfte sløret for i deres regnskab for første kvartal af 2024, der er landet onsdag morgen.

I første kvartal har selskabet haft en omsætning i standard metalpriser på 534 mio. euro. Dermed rammer de lige under analytikernes estimater, som ligger på 540 mio. euro, ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

Det operationelle driftsresultat målt på EBITDA lander i perioden på 75 mio. euro mod ventede 72 mio. euro.

For perioden havde NKT en organisk vækst på 27 pct.

På bundlinjen lander kvartalets resultat på 48 mio. euro, hvilket overgår analytikernes forventning på 38 mio. euro.

NKTs administrerende direktør Claes Westerlind siger til regnskabet:

»Vi har haft en succesfuld start på 2024 med fortsat vækst i omsætning og operationelt EBITDA, som er drevet af tilfredsstillende eksekvering og høj udnyttelse af eksisterende og ny kapacitet.«

I NKTs regnskabs løfter de også sløret for en investering på 100 mio. euro i at udvide kapaciteten på deres mellemspændingsfabrikker i Tjekkiet, Danmark og Sverige for at understøtte den stigende efterspørgsel. 

Af regnskabet fremgår det, at NKT fastholder sine forventninger til 2024. Dermed ser de fortsat, at omsætningen (i std. metalpriser) ventes at blive cirka 2,21-2,36 mia. euro og operationel EBITDA forventes at blive cirka 285-335 mio. euro.

NKT-aktien er steget med knap 68 pct. det seneste år.

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser. Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Færgerederi i markant fald efter nye tal

Læs også: Millionærklubben: Fokus på danske aktier