Godmorgen og velkommen til endnu en børsdag.
Der er rigeligt for de finansielle markeder at tage højde for i disse dage, og det var til at mærke mandag, hvor markederne reagerede på USA og Israels angreb i Iran i weekenden.
Reaktionerne bød blandt andet på gas- og olieprisen steg, energi- og forsvarsaktier blev mere værd, flyselskaberne dykkede og guldprisen gik frem.
I Europa var det generelt den dårlige stemning, der pressede aktierne i bund, mens de amerikanske aktier lukkede i grønt, hvor flere techselskaber steg pænt.
Kampene i Mellemøsten fortsætter, og således ser det også ud til at være gældende for den dårlige stemning på aktiemarkedet.
Den dårlige stemning hersker i hvert fald fortsat i Asien her til morgen, hvor dagens børshandel er i gang:
De kinesiske aktier bliver mindre værd her til morgen, når man ser på Hang Seng-indekset, som falder med 0,2 pct.
De japanske aktier er også sendt ud i en nedtur her til morgen, når man kigger på Nikkei-indekset. Det falder med 2,9 pct.
Hjemme i Europa står de europæiske aktier til at åbne med fald, hvis man læner sig op ad futures for Euro Stoxx 50-indekset, der står til at falde med 0,95 pct.
De amerikanske aktier står også til at blive mindre værd. I hvert fald indikerer futures for de tre ledende indeks Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq lige nu så fald på mellem 0,7 og 0,8 pct.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 72,7 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 79,7 dollar. pr. tønde. Olieprisen steg markant mandag ovenpå weekendens eskalering i Mellemøsten.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldet handler nu til en pris på på 5356 dollar pr. ounce. Siden årsskiftet er guldprisen oppe med knap 24 pct.
Kryptovalutaen bitcoin er sendt ned med 2,6 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed nu 68.406 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

