Behovet for fossile brændstoffer bliver mindre de næste årtier, og dermed er det ikke længere sikkert at investere i dem.
Sådan lyder vurderingen fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i en ny rapport, skriver Finans, hvor de også fastslår, at efterspørgslen efter olie vil blive skåret næsten midt over frem mod 2050, hvis en global omstilling til mere bæredygtige energikilder lykkedes.
»Når vi ser på verden i dag og i morgen, er der ingen, som er i stand til at overbevise mig om, at olie og gas repræsenterer sikre energivalg for lande og forbrugere over hele verden,« lyder det fra Fatih Birol, der er administrerende direktør for IEA, ifølge Finans.
I rapporten advarer IEA også, om risikoen for overinvesteringer i fossile brændstoffer, som et resultat af, at verdens regeringer har forsøgt at sikre olie og gas efter Ruslands invasion af Ukraine.
Læs også: Jyske Bank om kontroversielt samarbejde: Kommer med 'høj risiko'

