YPF SA er Argentinas største energi- og olieselskab. På fem år er aktien steget hele 810 pct., men er faldet lidt tilbage med knap 12 pct. den seneste måned.

YPF kan være interessant for investorer, fordi Argentina og resten af Latinamerika de seneste år har fået flere erhvervsvenlige regeringer, og mange af disse lande forsøger i øjeblikket at kontrollere inflationen i højere grad, hvilket kan gøre markedet mere attraktivt.

Netop det og mere fortæller økonomen Frank Hvid om i mandagens Millionærklubben-afsnit, som du kan lytte til her. Hans syn på aktien og det latinamerikanske marked kan findes ved tidskode 45:45.

Selskabet tjener primært penge på at udvinde olie og naturgas samt raffinere, transportere og sælge brændstoffer og andre olieprodukter. Den største del af omsætningen kommer fra raffinering og salg af energiprodukter.

Kigger man på, hvad de professionelle analytikere på Wall Street mener, så kan noget tyde på, at aktien er et kig værd.

Læs også: Det forventer amerikansk storbank der vil ske de næste måneder

Der er ifølge Bloomberg 20 analytikere, der har dækning af YPF-aktien.

Af de 20 analytikere har hele 16 en købsanbefaling, fire en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de altså, at aktien vil stige med knap 16 pct.

De vurderer, at YPF-aktien kan bevæge sig op mod 60,9 dollar, hvor kursen nu ligger på 52,5 dollar.

Den, der er mest positiv over for YPF-aktien, er Allaria, der har en købsanbefaling og et kursmål på 80 dollar. De næste på listen er Grupo Santander og CGI Capital SA, som også begge har købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 78 dollar og 71 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man UBS med en hold-anbefaling og et kursmål på 48 dollar.

Læs også: Børshus anbefaler at købe dansk aktie

Læs også: Investorer straffer AstraZeneca-aktien efter fusionssnak

Millionærklubben

Det har længe været indlysende, at amerikansk økonomi hviler på et fundament af enorm gæld. Men hvad sker der, hvis den gæld udsættes for yderligere pres af den måske allerstørste kreditor, Japan? Millionærklubben debatterer de seneste dages udvikling i USD/YEN og amerikanske renter sammen med økonom Frank Hvid og undersøger, hvilken betydning det kan få for japanske og globale finansmarkeder i det hele taget. I studiet sætter Lars Persson og Michelle Nørgaard fokus på seneste udvikling i Novo-aktien og ser på muligheder i det aktuelle marked. Vært: Bodil Johanne Gantzel