I denne uge vælter det ind med regnskaber fra flere af de amerikanske techgiganter, og indtil videre har det set ret godt ud.
Men er det så tid til at begynde at købe op?
Det skal man være påpasselig med, hvis man spørger senior aktiestrateg Michelle Nørgaard fra Jyske Bank.
»Prisfastsættelsen blandt amerikanske aktier er stadig høj – også sammenlignet med europæiske aktier,« siger hun i torsdagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.
Derfor vil strategen heller ikke kaste sig hovedkulds over de amerikanske techaktier. Hun påpeger, at man i stedet kunne gøre klogt i at kigge på, om der kan være nogle enkelte selskaber, der kan være særligt gode.
Michelle Nørgaard understreger dog, at onsdagens techregnskaber generelt var positive.
Du kan lytte til hele torsdagens afsnit af Millionærklubben her:


