Henter kommentarer

Erfaren investor: Det her skal du holde øje med


Der er god grund til at holde øje med det kommende OPEC-topmøde i næste uge.

Det mener den erfarne investor Lars Persson, der er fast porteføljeforvalter i Millionærklubben og en del af Aktierådet. Han vurderer at vi går et spændende møde i vente, hvor der måske kan være potentiale for et afkast:

»Der er lidt uenighed i OPEC, for en gangs skyld. Saudi-Arabien kunne godt tænke sig at skære lidt i olieproduktionen, mens den russiske viceenergiminister synes det nuværende prisniveau er fantastisk,« siger Lars Persson i Millionærklubben og tilføjer:

»Og samtidig er Kasakhstan og Kina begyndt at overveje, om de skal lægge nogle gasledninger frem og tilbage. Så vi får nok et meget spændende topmøde.«

Læs også: 5 spændende aktier, som dansk investor satser på

Han vurderer at i hvert fald en del af OPEC-landene ønsker at sænke produktionsgrænsen, hvilket dermed vil hæve prisen på olie. Det er blandt andet en af årsagerne til, at den erfarne investor købte 3000 aktier i det norske olieselskab DNO til sin Millionærklub-portefølje inden mødet.

»Det er måske et sted, hvor man kan tænke på at spille det kort, der hedder: Sænker de olieproduktionen så vil olieprisen stige. Det vil så være lidt dårligt for inflationen, men energipriserne er jo også faldet ret meget,« siger Lars Persson i podcasten.

OPEC er en international organisation for de olieeksporterende lande. Organisationens formål er at arrangere medlemslandenes oliepolitik med henblik på at garantere stabile og 'rimelige' priser for de olieproducerende lande. Derudover arbejder opec for en stabil forsyning af olie til de lande, der bruger olien og et godt afkast til investorerne.

Læs også: Stort børshus fremhæver to danske aktier: 'For billig til at ignorere'

Læs også: ​Dansk kapitalforvalter holdt øje med aktien i flere år – nu har de slået til