Den garvede investor Ole Søeberg købte i april 2003 1000 aktier i den daværende stadig ret ukendte teknologivirksomhed, Apple til 14 dollar pr. aktie, svarende til ca. 85.000 kr., i jagten på undervurderede aktier. Det skriver Børsen.

Dog gik han glip af den enorme gevinst, da han kun fem måneder senere valgte at sælge med et afkast på 50 pct.

»Set i bakspejlet var det virkelig dumt at sælge den. Men du kan aldrig vide det. Dengang var retorikken stadig negativ omkring selskabet – det var først senere, at der begyndte at ske noget. Jeg var simpelthen for tidligt ude. For der var meget fastlåste holdninger til, hvad Apple var for en virksomhed. Jeg havde svært ved at få bekræftet, at jeg havde lavet den rigtige investering. Og selvom det er ærgerligt, lærte jeg enormt meget af det,« siger den tidligere formand for Dansk Aktionærforening.

Teknologivirksomheden skulle senere vise sig til at få stor succes. I dag ligger en Apple aktie i kurs 160,15 dollar.

Ole Søeberg selv vurderer, at investeringen kunne være kommet op i en værdi af ca. 40 mio. kr., hvis han havde holdt ved.

På bare de sidste fem år er Apple-aktien steget med 334 pct., mens det brede S&P 500-indeks er steget med 81 pct. Til sammenligning er C25-indekset herhjemme steget med 44 pct. i samme periode.

Læs også: Aktien banker i vejret – kendt investor har købt op

Læs også: Aktie 100-doblet i værdi på tre uger