Den erfarne investor Ole Søeberg, der er aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton Capital, har et bud på, hvad der kan blive et af de helt store temaer på aktiemarkedet i fremtiden. 

Det fortæller han i onsdagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben

»Det næste store kapitel på aktiemarkedet bliver anvendelse af kunstig intelligens (AI) i almindelige virksomheder,« siger Ole Søeberg. 

Han forudser, at vi i de kommende år vil se kunstig intelligens blive anvendt i forskellige virksomheder, så de bliver mere effektive og produktive.  

»Indtil nu har det været infrastruktur-selskaberne vi har kunnet tjene penge på, og jeg tror stadigvæk, at der kan være en god gevinst på nogle af semiconductor-aktierne, men det kommer til at bevæge sig og bliver en fordel for first-movers indenfor almindelige virksomheder,« siger Ole Søeberg. 

Den erfarne investor er blandt andet spændt på, hvordan datatunge selskaber som forsikringsselskaber vil kunne anvende AI i fremtiden. Derfor vil han også lytte spændt på morgendagens regnskab fra forsikringskæmpen Tryg, fortæller Ole Søeberg i podcasten. 

Dagens anden gæst i Millionærklubben, aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen er enig, og fremhæver et andet dansk selskab, som potentielt kan blive interessant, hvis det lykkedes at integrere kunstig intelligens effektivt. 

»Alle taler om DSV, og hvor man har set hvordan C.H. Robinson i USA bevise hvor effektive de kan blive som speditørvirksomhed,« siger Michael Friis Jørgensen og tilføjer: 

»Her ligger der måske en af de bedre AI-historier udenfor AI-verdenen.« 

Du kan lytte til hele dagens udgave af Millionærklubben i afspilleren nedenfor, eller der, hvor du ellers lytter til podcast. 

Millionærklubben

Selv i tider, hvor verden ændrer sig, er der stadig data, fakta og konkrete holdepunkter at læne sig op ad. Det mener i hvert fald dagens gæst, aktiestrateg Ole Søeberg fra investeringsselskabet Brock Milton Capital. Hør, hvad der styrer hans ‘investerings-skib’ i 2026 og få hans råd til, hvad man særligt bør holde øje med.  I studiet tager aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital en tur rundt i gårsdagens regnskab fra Netflix og sætter scenen for en spændende handelsdag med Davos-taler, regnskaber og hvad der umiddelbart ligner nervøse investorer.  Vært: Bodil Johanne Gantzel