USAs største olieselskab Exxon Mobil er nu større end Tesla målt på markedsværdi.
Hvilket ikke er set siden 2020, skriver Bloomberg News.
Det sker efter at investorer sælger ud af vækst aktier og køber op i valueaktier i energisektoren.
Aktier i Exxon er steget med 75 pct. siden årets start, hvilket nærmer sig deres bedste år nogensinde.
Modsat er Tesla nede med omkring 60 pct. siden nytår, hvilket er deres værste år nogensinde.
Læs også: Amerikansk gigants brutale nedtur vækker opsigt
Denne udvikling er et godt billede på, at i et marked med voksende økonomi og geopolitiske usikkerheder flokker investorer til virksomheder med stærk pengestrøm og dropper de mere risikable aktier, skriver Bloomberg.
Lige hos Tesla har dog også været andre faktorer, der har påvirket deres aktiekurs negativt i år. Blandt andet topchef Elon Musks opkøb af det sociale medie Twitter, som har gjort Tesla-investorerne nervøse.
Men også forbrugernes valg af bil påvirker Tesla.»I første halvdel af året blev divergensen skabt af et skift fra vækst over i value,« siger Ivana Delevska, chef investeringsstrateg hos SPEAR Invest.
Læs også: Storbank sænker sin anbefaling af C25-gigant
»Nu har vi et grundlæggende problem, hvor forbrugernes præferencer ikke skifter til elbiler i den hastighed, som tidligere var forventet.«
Modsat har Exxon Mobils aktiekurs kravlet op i løbet af året blandt andet grundet deres succes med at opkøbe deres egne aktier. Fra september 2021 til et år senere har de brugt 10,6 mia. dollar på aktietilbagekøb. Oliegiganten planlægger at forsætte den strategi, og vil bruge 50 mia. dollar frem til 2024 på at købe deres egne aktier.
Aktietilbagekøbene står i stærk kontrast til Tesla, der har udstedt flere af deres egne aktier over de seneste år, da de er i gang med en ambitiøs ekspansion.
Læs også: Elon Musk går af som topchef for Twitter
