Et presset aktiehumør: Her er tirsdagens finansielle overblik


Godmorgen og velkommen til endnu en børsdag.
Ligesom i gårsdagens amerikanske handel er de store aktietabere her til morgen på de asiatiske børser chipproducenterne og selskaber relateret til branchen. Aktierne sendes ned på grund af bekymringer for, at AI-aktieopturen er kørt for langt, skriver Bloomberg News.
Derudover er olieprisen også steget yderligere i takt med at situationen i Iran bliver mere tilspidset, hvilket også er med til at presse aktierne.
I dag skydes den amerikanske regnskabssæson i gang med friske tal fra finanskæmperne Citi, Goldman, JPMorgan, BofA og Wells Fargo.
Vi starter den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen er i gang lige nu.
Investorer sender de japanske aktier ned tirsdag morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der falder med 0,5 pct.
De kinesiske aktier bliver også sendt ned, så Hang Seng-indekset, der hører til i Hong Kong, går tilbage med 0,8 pct.
Europæiske aktier står til at falde i tirsdagens handel ifølge futures for det europæiske Euro Stoxx 50-indeks, der lige nu peger ned med 1 pct.
Amerikanske aktier ventes også at åbne med fald, når børshandlen senere i eftermiddag dansk tid går i gang.
S&P 500-indekset indikeres at åbne med fald på 0,36 pct., mens Nasdaq-indekset står til at dykke 0,4 pct. Futures for Dow Jones-indekset indikeres at åbne med fald på 0,38 pct.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.
Prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie er steget yderligere og koster nu 79,6 dollar, mens prisen på en tønde Brent-olie også er steget og koster 84,7 dollar.
Guldet handles til en pris på 4.017 dollar pr. ounce. Siden årsskiftet er guldprisen dermed nede med 7 pct.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,3 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 62.540 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.