Utallige undersøgelser og analyser har i de seneste årtier nået den samme konklusion: Investorer kan ikke slå markedet. Betyder det så, at man helt skal lade være med at gøre forsøget? Nej!
I takt med at de passive investeringsfonde vinder frem, har mantraet om blot at investere passivt gennem billige fonde sænket sig som et paradigme over markedet. Men uanset hvor billig adgangen til markedet er blevet, så kan investorer være helt sikre på, at man aldrig vil slå markedets afkast ved at investere passivt. Omkostninger slipper ingen for.
Der er også flere forbehold ved de mange undersøgelser, der viser, at aktive forvaltere ikke kan slå markedet.
For det første er der helt banalt tale om gennemsnitsbetragtninger. En del af de aktive investorer formår rent faktisk at gøre det bedre end markedet - på trods af at deres omkostninger selvsagt er højere, da en professionelt porteføljemanager skal have løn, mens der vil være back office funktioner etc.
Her har aktive private investorer en fordel: De skal ikke have løn.
At slå “markedet” kræver også, at man er klar over, hvad markedet er, når vi ser på de forskellige analyser. Markedet er nemlig her konstruerede indeks som f.eks. det toneangivende C25-indeks. Tidligere var C25-indekset - det gamle KFX-indeks - et rent indeks, der vægtede de enkelte aktier vægt i forhold til selskabernes markedsværdier.
I nullerne var A.P. Møller-aktierne imidlertid så værdifulde relativt til alle andre selskaber, at de professionelle investorer havde svært ved følge markedet. En kapitalforvalter i investeringsforeninger må nemlig maksimalt have 10 pct. af formuen investeret i en enkelt aktie. Da A.P. Møller var på sit højeste fyldte selskabet mere end 40 pct. af indekset. Løsningen er “cappede” indeks, hvor en enkelt aktie kun kan fylde 10 eller 15 pct. Loftet betyder i dag, at de store aktier har en kunstigt lav vægt i C25-indekset. Hvis man passivt vil følge det danske aktiemarked i en indeksfond, får man faktisk en kunstigt lav eksponering til f.eks. Ørsted og Novo Nordisk.
Private investorer er ikke underlagt nogen begrænsninger.
Markedet er altså en abstraktion, som reelt er svær at måle i virkeligheden. De professionelle investorer forvalter ligeledes så store formuer, at de mindste danske aktier reelt er utilgængelige. En aktiefond på 10 mia. kr., der ønsker bare en lille eksponering - lad os sige 1 pct. i en enkelt aktie - vil hurtigt blive en altdominerende hovedaktionærer i de mindste danske selskaber. For ikke at tale om de helt små vækstselskaber på First North. Vækstbørsen er reelt lukket for de professionelle.
På globalt plan er passiv investering mindre problematisk, da spredningen blandt de store selskaber er større. Og dog.
Et kig på verdens vigtigste aktieindeks, det amerikanske S&P500-indeks, afslører, at en lille håndfuld teknologiselskaber udgør 25 pct. af porteføljen. Om det er en god investering eller ej, vil fremtiden vise. Men sandheden er, at man lige nu får en ekstrem eksponering til teknologi, hvis man passivt lader pengene stå i de store indeksfonde.
Meget tyder også på, at den fortsatte tilstrømning til indeksfonde er selvforstærkende. Nye penge i markedet bliver bevidstløs kanaliseret over i de virksomheder, der i forvejen er steget mest. Hvis udbredelsen af indeksfonde fortsætter sin vækst, betyder det derfor en gradvid udvanding af markedsmekanismerne. Kapitalismen og det finansielle marked bygger på, at pengene hele tiden flyder mod de mest rentable virksomheder. Men hvis udskillelsen bliver sat autopilot, kan det skævvride den optimale allokering. Resultatet er bobler.
Uanset, hvordan man vil sammensætte porteføljen, er information afgørende. Både for den langsigtede og den mere ivrige spekulant. Den rolle påtager Euroinvestor sig, som Danmarks gratis finansmedie. Vi tror på, at den, der ved mest, tjener mest.
Læs mere: Sæt feriepengene i aktier: Her er 4 bud på hurtige gevinster
Trump lider nederlag
Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.
