Hvad kan politikerne egentlig gøre ved inflationen? Hvordan kommer økonomi til at spille en rolle i valget? Og hvad skal man holde øje med i valgkampen indenfor økonomi?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi her på Euroinvestor har stillet vores valgpanel om økonomien og pengene i valget.

I fire artikler kan du læse deres svar om økonomiens veje i valgkampen.

I denne artikel svarer Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank, CEPOS.

Hvad holder du øje med i valgkampen indenfor økonomi og privatøkonomi?

Jeg holder især øje med, hvordan partiernes politik påvirker velstand og beskæftigelse. Og så er jeg også meget opmærksom på, hvordan partiernes politik påvirker familien Danmarks husholdningsbudget.

Hvad er din største bekymring?

Min største bekymring har været, at vi kom ind i en overbudsvalgkamp, hvor den ene inflationcheck efter den anden røg over disken. Den bekymring er til dels gjort til skamme. Langt de fleste partier finansierer deres forslag, og det er godt. Men Dansk Folkeparti, DF, har været ude med nogle uansvarlige ufinansierede forslag om blandt andet højere forhøjelse af folkepensionen, lavere fødevaremoms og julechecks. Man må sige, at de danske politikere har været ganske ansvarlige i modsætning til i Tyskland, hvor der er gennemført ufinansierede kompensationspakker på flere procent af BNP.

Hvor stor betydning har det ud fra dit perspektiv, hvorvidt det bliver en rød eller blå regering?

Jeg håber, der kommer en borgerlig regering, fordi en sådan regering i højere grad vil arbejde for lavere skatter, en slankere offentlig sektor og deregulering. Når det er sagt, synes jeg, at Socialdemokratiet har overrasket positivt i valgkampen med at foreslå skattelettelser finansieret af lavere udgifter til jobcentrene. En politik, jeg har advokeret for i årevis. Jeg er også positiv overfor, at Socialdemokratiet vil reducere studietiden for mange studerende på kandidatdelen, så de i stedet kommer hurtigere i job.

Cepos-vicedirektør og cheføkonom Mads Lundby Hansen fotograferet på Ofelia Plads i København. Asger Ladefoged

Er der nogen risiko forbundet med regeringsforhandlinger, som trækker ud? Som vi fx har set i Belgien eller Sverige

Det har jeg intet problem med, hvis det indebærer et godt regeringsgrundlag.

Der bliver givet mange løfter i en valgkamp. Er det noget, der kan bekymre ift. statens langtidsholdbare finanser?

Det er faktisk kun DF, som i forbindelse med valget har foreslået tiltag, der alvorligt svækker holdbarheden på de offentlige finanser. Det drejer sig om fastfrysning af pensionsalderen på 70 år. Det koster massive 45 mia. kr. Det er ganske uansvarligt. Enhedslisten har tidligere gjort sig lignende overvejelser, men ikke i forbindelse med valgkampen.

Er der fare for, at politikerne med finanspolitik kommer til at hæve inflationen?

Ja, ufinansierede forslag vil puste til efterspørgslen og kapacitetspresset på arbejdsmarkedet. Og det vil øge inflationspresset. Indtil videre synes jeg, at Folketingets partier har holdt sig på måtten, hvad angår ufinansierede forslag.

Hvad er den mest hensigtsmæssige måde, hvis man politisk vil afbøde de negative effekter af høj inflation?

Først og fremmest bør man nedbringe inflationen. Og for at nedbringe inflationen bør Den Europæiske Centralbank stramme pengepolitikken. Og finanspolitikken bør være stram. En hurtig nedbringelse af inflationen er vigtig for at undgå en lønprisspiral. Hvis inflationen bider sig fast, kan det medføre krav om høje lønstigninger, og at virksomhederne af den grund sætter priserne yderligere op. Jeg er derfor uenig i vismændenes forslag om, at finanspolitikken skal være neutral i 2023

Hvis man vil kompensere danskerne for den høje inflation, kan det ske ved at sænke bundskatten med 1 procentpoint. Det vil slet ikke kompensere danskerne 100 pct., men det vil være et nøk i den rigtige retning. En arbejderfamilie får øget familiebudgettet med 6.000 kroner Det skal selvfølgelig være finansieret krone for krone, så der ikke pustes til inflationen. Finansieringen kan findes ved at nedbringe antallet af offentligt ansatte. Under corona voksede den offentlige beskæftigelse med 28.000 personer. Det kunne begrundes med behov for podere og sundhedspersonale med videre. Men der er ikke sundhedsmæssig coronakrise længere, og derfor bør den offentlige beskæftigelse nedbringes igen.

Ud fra et økonomisk perspektiv har du så et syn på, om man burde diskutere andre former for skatter? fx registreringsskatter og aktieskatter

Jeg advokerer generelt for, at man letter de mest væksthæmmende skatter. Det drejer sig om lavere selskabsskat, som ifølge Thornings Produktivitetskommission er den mest væksthæmmende skat.

Topskatten har jeg også fokus på, da den også skader dansk velstand meget. Derudover har jeg fokus på aktieskatten på 42 pct., der er den 3. højeste i OECD. I Sverige udgør den blot 30 pct. Den høje aktieskat gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer.

Desuden kan den høje danske aktieskat på 42 pct. medvirke til, at danske vækstvirksomheder lokaliserer sig i udlandet for at få tilført aktiekapital. Det er tudetosset. Derfor anbefaler jeg en flad rente og aktieskat på 25 pct. Det skal afløse den nuværende skattelabyrint med forskellige skattesatser og skattegrænser, og i den ombæring bør man også fjerne den nye aktiesparekonto. Med en simpel aktieskat på 25 pct. er den helt overflødig. Finansieringen kommer dels fra at reducere rentefradraget fra 33 til 25 pct. Og så skal der blot hentes 2,5 mia. kr. fra det store finanspolitiske råderum.

Endelig er jeg optaget af at få fjernet arveskatten, som det er sket i Sverige og Norge. Og det burde være noget, der kunne samle alle borgerlige partier. Arveskat er nemlig en skadelig og urimelig »trippel-beskatning«. Først betaler man høje skatter på arbejdsindkomst. Dernæst betaler man høje opsparingsskatter. Og så i tredje led kommer arveskatten, når opsparingen skal leveres videre til børnene. Arveskatten er en skat på opsparing, og det skader velstanden. Provenutabet ved fjernelse af arveskatten er 4 mia. kr. Det kan også finansieres via råderummet.

Læs også: Euroinvestors Valgpanel: Danske Bank har øje på de langsigtede finanser under valgkampen

Læs også: Partileder vil have gennemgribende reform af aktieskat