Den hollandske chipkæmpe ASML er netop kommet med regnskab for andet kvartal onsdag morgen - og her banker selskabet analytikernes forventninger.
Det skriver mediet CNBC om regnskabet fra chipkæmpen, der er Europas største producent af udstyr til fremstilling af halvledere.
Salget for perioden lander på 7,7 mia. euro mod ventede 7,52 mia. euro. Dermed lander salget også i den øverste del af det spænd på 7,2-7,7 mia. euro, som ASML selv annoncerede tidligere på året som værende forventningen til andet kvartal.
Også overskuddet lander bedre end ventet på 2,29 mia. euro mod forventede 2,04 mia. euro.
Før regnskabet ventede analytikere, at nettoordrer ville lande på 4,19 mia. euro i perioden april-juni. ASML overgik denne forventning markant og rapporterede nettoordrer på 5,5 mia. euro.
Aktien i ASML er dykket med knap 28 pct. det seneste år.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner