Den franske industri- og elektrificeringskæmpe Schneider Electric er faldet med 12 pct., siden nyheden om at selskabet vil købe selskabet PTC for mere end 22 mia. dollar.

Det kan være en oplagt købsmulighed for investorerne, lyder vurderingen fra storbanken Bank of America.

- Efter kursfaldet på 12 pct. siden aftalen blev offentliggjort, mener vi, at markedet har overreageret. Vi fastholder 'Køb' og vores kursmål på 362 euro, skriver analytikerne.

Kursmålet på 362 euro betyder, at Bank of America ser et potentiale på 36 pct. i aktien.

Overordnet set vurderer analytikerne i storbanken, at investorerne er blevet frygtsomme overfor Schneider-aktien, fordi de frygter at opkøbet af PTC vil 'forstyrre' det, der er en meget attraktiv datacenter-case.

Men analytikerne vurderer fortsat, at afdelingen 'Energy Management' vil udgøre 75 pct. af omsætningen hos Schneider - også selvom det kan lykkedes for selskabet at købe PTC, samt selskaberne Cognite og Shelly, som beskæftiger sig med software.

Samtidig forventer man, at den del af forretningen vil vokse 4-5 pct. point mere end markedet gør, og derfor ser man fortsat positivt på aktien.

Schneider Electric-aktien er steget med 13 pct. i år indtil videre.

Millionærklubben

Herhjemme er mange på efterårsferie, men i det store udland skydes regnskabssæsonen endelig i gang med tal bl.a. fra verdens største investeringsbanker. Millionærklubben tjekker ind og debatterer, om vi kan bruge tallene til noget som danske investorer sammen med investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. Med fra Saxo Bank er også råvarestrateg Ole Hansen om olieprisudviklingen og de mere eller mindre usikre aftaler, som USAs administration mener at have faciliteret. I studiet er aktiechef Michael Friis Jørgensen klar til at åbne en ny uge på aktiemarkedet. Vært: Bodil Johanne Gantzel.