Den europæiske tankproducent KNDS har påbegyndt processen mod en børsnotering i Frankfurt og Paris i løbet af de kommende uger.

Det skriver Bloomberg News.

Forsvarsvirksomheden ejes lige nu af den franske stat og Wegmann & Co., som er et holdingselskab for den tyske stifterfamilie.

Tilsammen vil de to aktionærer udbyde en ejerandel på 20 pct. i selskabet, som vil være mulige at købe på de to europæiske børser, fremgår det af en meddelelse onsdag.

Wegmann & Co. vil derudover sælge en ejerandel på 40 pct. til den tyske stat, hvilket forventes at blive gennemført, før børsnoteringen, oplyser administrerende direktør for KNDS, Jean-Paul Alary.

Børsnoteringen står til at blive en af de største i Europa i de seneste år.