Henter kommentarer

Europæiske aktier i bemærkelsesværdige fald


Der er tilbagegang til aktierne på tværs af Europa denne fredag morgen. 

Således falder det brede europæiske Stoxx 600-indeks med 1 pct. ved fredagens børsåbning. 

Blandt de mest faldende aktier i det brede europæiske indeks er Zalando, Ryanair og Delivery Hero.

Kigger man på de enkelte landes ledende indeks falder de svenske aktier med omkring 1 pct., når man kigger på Stockholm 30-indekset. Det ledende tyske DAX-indeks falder med 1,2 pct. kort efter markedsåbning.  

Det spanske IBEX 35-indeks faldt med 1 pct. kort efter børsåbning, mens det franske FTSE 100-indeks ligeledes faldt med 1 pct. 

Læs også: Svensk gigant laver rekordstort salg i marts – og aktien stryger opad: 'Har et specielt sted i danskernes hjerter'

Under hjemlige himmelstrøg falder det danske C25-indeks med 0,7 pct. efter omtrent 10 minutters børshandel. Indekset åbnede ellers fuldstændig klædt i rødt

De brede kursfald i Europa sker efter, at de amerikanske aktier faldt kraftigt torsdag. Det skyldes en kombination af, at investorerne tog bestik af nye meldinger fra medlemmerne af den amerikanske centralbank Federal Reserve. Her lød det blandt andet, at centralbanken potentielt helt ville undlade at sænke renten i 2024, hvis ikke inflationen fortsætter med at falde. Det kan du læse mere om her.

Derudover tog investorerne også bestik af en stigende oliepris, som krydsede 90 dollar, efter at Benjamin Netanyahu under et sikkerhedskabinetsmøde erklærede, at hans land vil være klar til at handle mod Iran og dets stedfortrædere og skade dem, der søger at skade Israel. Det skriver Jyske Bank i sin morgenkommentar.