Henter kommentarer

Evergrande: Kinas myndigheder forbereder sig på "storm"


 
Bodil Johanne Gantzel og Michael Friis Jørgensen dyster i de smarte aktiebegreber. Aktieskolen på Euroinvestor er din ultimative guide til at blive en god investor. Her er spørgsmålet ‘Hvad er P/E-værdi?’
Vis mere

Den kinesiske regering er tilsyneladende ikke meget for at redde den kriseramte kinesiske ejendomsudvikler. Tværtimod har centralregeringen i Beijing nu advaret lokale myndigheder rundt om i landet om en "mulig storm" med økonomiske og sociale konsekvenser.

Det skriver The Wall Street Journal på baggrund af unavngivne kilder.

Instruksen til de lokale myndigheder og statsejede virksomheder er kun at gribe ind i sidste øjeblik for at håndtere følgevirkningerne, hvis ikke Evergrande formår at få styr på sin finansielle krise.

Blandt de opgaver, som myndighederne er blevet pålagt at udføre, er at forhindre mulig uro og modvirke, at følgevirkninger fra påvirkede boligkøbere også rammer den bredere økonomi. Eksempelvis ved at begrænse mulige jobtab.

De lokale myndigheder er ifølge The Wall Street Journal blevet pålagt at sammensætte grupper af revisorer og juridiske eksperter, som skal undersøge Evergrandes finansielle operationer i de respektive regioner. Desuden skal lokale regeringer i dialog med statsejede og private ejendomsudviklere gøre klar til at overtage og færdiggøre Evergrandes projekter, og politimyndighederne er blevet indskærpet at være parate til at overvåge mulig offentlig vrede og "massebegivenheder", altså protester og demonstrationer.

China Evergrande skal de kommende uger indfri en række obligationslån, og særligt et af dem på 83,5 mio. dollar, som skal betales tilbage torsdag, er lige nu i fokus.

.\˙ MarketWire