Det var den helt store overraskelse mandag aften.

Kun få døgn efter, Donald Trump var blevet skudt, dukkede han pludselig op.

Det skete ved det republikanske konvent i Milwaukee, Wisconsin.

Egentlig var det ikke offentliggjort.

Donald Trump i Milwaukee med en forbinding om de øre, som kuglen ramte.
Donald Trump i Milwaukee med en forbinding om de øre, som kuglen ramte. Win Mcnamee/AFP/Ritzau Scanpix

Læs også: Analytikerne har tiltro til nordisk storbank 

Men pludselig dukkede der et billede af den tidligere præsident op på storskærmen i Fiserv Forum, hvor det republikanske konvent finder sted i disse dage, hvilket fik publikum til at gå amok.

På kom Donald Trumps kendingsmelodi. Og så kunne han med en forbinding om det højre øre gå ind i salen og modtage de fremmødtes hyldest, inden han satte sig ved siden af sin nye kandidat til vicepræsident, JD Vance, senatoren fra Ohio.

Trumps optræden var blevet annonceret tidligere på dagen for pressen. Men det var ikke tilladt at reportere på grund af sikkerhed.

Trumps fremmøde mandag i Milwaukee skete nemlig kun få døgn efter, han ved et vælgermøde i Butler Pennsylvania var blevet strejfet af et skud, der var millimeter fra at dræbe den tidligere præsident.

Der var stor begejstring i salen, da Trump dukkede op. Bag ham var hans sønner, Eric og Trump Jr. Ved siden af hans kandidat til vicepræsident, JD Vance.
Der var stor begejstring i salen, da Trump dukkede op. Bag ham var hans sønner, Eric og Trump Jr. Ved siden af hans kandidat til vicepræsident, JD Vance. Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Læs også: Hver anden dansker kender ikke reglen: Kan få betydning for ferien

Sagen bliver efterforsket som et attentatforsøg.

Donald Trump virker dog til at være oven på.

Omgivet af sin nye vicepræsidentkandidat, tv-værten Tucker Carlson, formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, og dele af sin familie sad Trump og fulgte med i resten af aftenens taler. Ofte med et stort smil på læben.

Den tidligere præsident skal selv tale torsdag. Og den er ventet.

Mandag sagde Trump ikke noget, men lod sig i stedet hylde af en overvældet sal ved RNC.

B.T. dækker det republikanske konvent ugen ud.

Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.

Læs også: Analytikerne ser stort kurspotentiale i dansk biotekgigant

Læs også: Syv ting, du skal lære dine børn om økonomi: 'De skal lære at fejle'