Facebook vil fyre omkring fem procent af de ansatte.
Det skal ifølge Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg »hæve barren« for præstationerne i selskabet.
Sådan fortæller en talsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.
For det er ikke job, der forsvinder hos det store sociale medie, der har lige over 72.000 medarbejdere.
De folk, der får en fyreseddel, vil være de »dårligst præsterende« – og de huller, de efterlader i organisationen, vil senere i 2025 i stedet blive fyldt ud af nyansættelser.
Fem procent af Facebooks samlede medarbejderstab svarer til 3.600.
Også i 2022 og 2023 har selskabet afskediget tusindvis af ansatte.
Facebook kom senest i fokus for en uges tid siden, da man besluttede at droppe de såkaldte faktatjekkere af indhold.
Del:

