Fagforeningen Dansk Metal bakker op om den annoncerede fusion mellem Sydbank, Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.
Det fremgår af en meddelelse fra Sydbank torsdag eftermiddag, hvor det også fremgår at Dansk Metal har tænkt sig at købe yderligere op i fusionsbanken.
Dansk Metal opnår således ved fusionen en ejerandel på 7,7 pct. af aktierne i det kommende AL Sydbank, men har til hensigt at øge deres ejerandel så man når op på ca. 10 pct., fremgår det af meddelelsen:
»Vi glæder os over opbakningen fra Dansk Metal, da det er med til at sikre en stabil og langsigtet ejerstruktur,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby.
Dansk Metal ejer i øjeblikket omtrent en femtedel af Arbejdernes Landsbank, der bliver fusioneret med Sydbank til den nye storbank AL Sydbank.
Du kan læse mere om fusionen her.
Sydbank-aktien er steget med knap 40 pct. i år.

