Novozymes er i Danmark blevet sagsøgt at HK Privat, efter at fagforeningen siden 2016 har forsøgt at indgå en aftale med ingredienskoncernen om kvinders aflønning. Novozymes kan risikere at tabe 100 mio. kr.

Det skriver Finans.

- Vi har mistet tålmodigheden. Novozymes er jo ellers en af landets største og mest hypede virksomheder, der plejer at gøre en dyd ud af at have styr på alt muligt, og som vi ikke normalt har sager med. Derfor havde vores tillidsrepræsentanter troet, at sagen selvfølgelig ville blive løst. Men Novozymes har ikke lavet andet end at trække sagen i langdrag, lyder det fra formand for HK Privat, Simon Tøger, til Finans.

Læs også: Derfor straffes to C25-kæmper ekstra hårdt

HK Privat peger på, at omkring 450 kvindelige laboranter hos Novozymes i snit modtager 12 pct. mindre i løn end en gruppe mandlige teknikerkollegaer, selv om de skaber den samme økonomiske værdi.

Hos Novozymes afvises HK Privats argumenter. Koncernen mener, at fagforbundet sammenligner to forskellige faggrupper med forskellige arbejdsopgaver, og derfor "kan deres stillinger og løn ikke sammenlignes", mener Morten Engaard Rasmussen, koncerndirektør i Novozymes.

Læs også: Vestas sætter vindmølleprojekter i bero i Rusland

Læs også: Prisen er tordnet i vejret - hvede lukker i højeste niveau nogensinde

.\˙ MarketWire