Selvom det danske C25-indeks skød fredagens handelsdag i gang i rødt, så holdt den negative stemning ikke ved længe.
Efter ti minutters handel kravlede indekset over nullet og blev i grønt resten af handelsdagen. C25-indekset lukkede med en stigning på 0,4 pct.
Fredagens store vinder i C25-indekset blev smykkekæmpen Pandora, der steg 5 pct.
Det skete på en dag, hvor prisen på sølv, som Pandora bruger i sine smykker, er faldet kraftigt.
Og netop de to ting hænger en-til-en sammen, lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos handelsplatformen Nordnet. Læs mere her.
Også AL Sydbank og hørekæmpen GN Store Nord fik medvind i fredagens handel og lukkede i plus med henholdsvis 3,5 pct. og 2,6 pct.
I den mere kedelige ende af C25-indekset lukkede industriselskabet FLSmidth med et fald på 2,5 pct. uden en umiddelbar forklaring.
Biotekselskabet Genmab blev sendt ned med 2,2 pct., mens medicoselskabet Coloplast lukkede med et fald på 1 pct.
Du kan se, hvordan alle aktierne i C25-indekset lukkede her.

