Der er meget mere potentiale i det danske energiselskab Ørsteds aktie.
Det er meldingen fra finanshuset Kepler mandag morgen, viser data fra Bloomberg.
Kepler har nemlig opjusteret sin anbefaling af aktien i den danske energigigant til køb fra tidligere hold.
Det vil sige, at finanshuset tidligere anbefalede, at man holdte igen med at købe eller sælge aktien. Nu anbefaler finanshuset derimod at man køber op.
I samme omgang har Kepler hævet sit kursmål på Ørsted-aktien til 175 kr. fra tidligere 150 kr.
Dermed ser finanshuset, at Ørsted-aktien kan stige med over 19 pct. det kommende år fra fredagens lukkekurs på 146,75 kr.
En times tid inde i mandagens børshandel stiger Ørsted-aktien med knap 4 pct.
Del:

